Mod strømmen. Audiowalk
Opdagelsesrejsen begynder i Rudkøbing, og du vælger selv din rejse rundt på øen gennem tre akter.
Varighed: Ca. 2 timer og 45 minutter plus transport (cirka 1 times transporttid i egen bil).
I Rudkøbing møder du den 12-årige H.C Ørsted på sin sidste skoledag hos parykmageren. Det viser sig at være en skæbnesvanger dag for Ørsted, og han skal tage et valg om at drage ud i verden, bestå nogle prøvelser og gøre en stor opdagelse.
Herefter er der op til publikum selv at bestemme, hvad der sker. Om man vil følge historien nordpå eller tage mod syd.
Mod Strømmen er en eventyrlig opdagelsesrejse, og både Inge Lehmann, Albert Einstein, Marie Curie og Tycho Brahe dukker op, mens unge Ørsted går efter lyden og leder efter det, ingen kan se. En forestilling om at gøre store opdagelser i verden og i sig selv.
Hvilken vej vælger du?
Sådan gør du:
AKT 1:
Du starter med AKT 1 VEST på Gåsetorvet i Rudkøbing.
Varighed ca. 50 minutter.
AKT 2:
Herefter skal du vælge, om du vil opleve AKT 2 NORD i TICKON i Tranekær eller AKT 2 SYD ved Bagenkop Havn.
Varighed ca. 35-40 minutter.
AKT 3 ØST er ens for alle og starter ved Skovsgaard Gods.
Varighed ca. 75 minutter.
Download oversigtskortet eller tag en folder på Gåsetorvet i Rudkøbing.
Alle tiderne er inklusiv gåtid retur til bilen.
Turen kan sagtens deles over flere dage.
PRIS:
89 kr
Læs mere på https://www.baggaardteatret.dk